Kangerlussuaqs historie

Landskabet omkring bygden
Faunaen i landet omkring Kangerlussuaq er meget rig. I gamle dage var det store indland omkring Kangerlussuaq jagtområde for rensdyrjægere fra både syd og nord, og sporene fra rensdyrjægerne er stadig at se i landskabet i dag, bl.a. i form af gamle teltpladser.

I løbet af 1960-erne udsattes moskusokser i Kangerlussuaq-området, og bestanden voksede hurtigt. Jagten på moskusokser er baseret på licenser til erhvervsfangere og en del til fritidsjægere, og jagtmængden øges i takt med den stadigt voksende bestand.

En blomstrende turisme
Den hurtige trafik til og fra Kangerlussuaq har åbnet mange døre op for turismen, og dyrelivet og naturen ved Kangerlussuaq udfordrer i sig selv til mange forskellige aktiviteter, både for landets egen befolkning, og ikke mindst for turisterne.

Der er i dag mange muligheder for turister til at opleve både indlandsisen, den interessante lokalhistorie og de store landområder omkring Kangerlussuaq. Den store og bastante moskusokse, og det yndefulde rensdyr, er sammen med andet småvildt en oplevelse for enhver turist at beskue eller endda at jage i deres egen vildmark.

Vandring og vandreruter
Grønlands mest landrige område bliver besøgt og betrådt af mange vandreglade lokale og besøgende fra både udlandet og resten af Grønland.

Blandt mange former for vandreture af længere eller kortere distance skal specielt nævnes vandreturen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut. Denne vandretur er omkring 180 km lang, og kan tage omkring 6-12 dage at fuldføre, alt afhængig af vejrliget og vandrernes kondition. Langs vandreruten er der hytter, som kan benyttes for nattely.

Befolkning
I dag er der 522 indbyggere i Kangerlussuaq, og de arbejder med de mange opgaver, der skal til for at drive både en civil lufthavn og de mange andre kommunale funktioner, som den største bygd i Grønland behøver udført.