Fritid og kultur

Bibliotek
Skolens bibliotek er også bygdens folkebibliotek. Det holder åbent hver onsdag klokken 16.00-18.00 og er et velbesøgt mødested. Biblioteket modtager alle nye udgivelser på grønlandsk, og supplerer gerne op med et par ekstra eksemplarer på særligt efterspurgte bøger. Her kan man også finde tegneserier og Anders And blade til børnene, som bruger biblioteket flittigt, bl.a. i frikvartererne.
 
Forsamlingshus
Forsamlingshuset i bygden ligger med en smuk udsigt vestover gennem fjorden Amerloq, højt oppe på skråningen, som Sarfannguit ligger hen langs.
 
Huset bruges som fritidsklub for både børn og unge, og om aftenen bruges det af bygdens voksne. For skolebørnene er der aktiviteter mandag-fredag, mens der tre aftener om ugen eksempelvis der video og fjernsynsaftener, håndarbejde og salg af kaffe, the og kage for de voksne.
 
I huset er der også mødeaktiviteter efter behov, bl.a. for foreninger, men også ved besøg udefra.

Sportsplads
Der er i Sarfannguit desuden en lille sportsplads ved siden af kirkegården, hvor der er opsat et professionelt håndbold mål samt basketball kurve, som børnene har megen glæde af.