Det ny kulturhus Taseralik åbner 1. marts

18 januar 2008


Det ny kulturhus Taseralik åbner 1. marts

Kulturhuset bliver et multikulturelt mødested med et alsidigt og bredt programtilbud for alle aldersgrupper.

En række festligheder vil markere Taseraliks åbning d. 1. marts 2008, og et omfattende kulturprogram af en uges varighed vil løbe af stabelen, så kulturhusets aktiviteter kan skydes godt i gang,

Sammen med det arkitekttegnede kulturhus får byen desuden en biograf, en koncertsal, en ny café, og nye konferencelokaler.

Hvordan huset fik sit navn
Taseralik er betegnelsen for sommerstævnestedet ved mundingen af Nordre Strømfjord i Sisimiut kommune, som den grønlandske befolkning i flere århundreder er rejst til fra hele den langstrakte vestkyst.

Her fandt kulturudveksling og formidling sted på alle måder, når mange mennesker mødtes. Her mødtes grønlændere fra syd og nord, skabte kulturudvikling og formidling næsten ude lige andre steder. Her mødtes gammelt og nyt, her handlede man med varer og spise.

Ved Taseralik underholdt menneskene med sang, musik, dans og idræt, og de spiste den bedste mad, som landet kunne byde på. Her blev historier, myter, sagn og oplevelser fortalt. Her blev menneskene, unge såvel som gamle, fyldt op med åndelige og materielle værdier gennem generationer.

Derfor er navnet på kommunens nye kulturhus Taseralik.

Velkommen til åbningen d. 1. marts.