Majoriaq (Ufoen)

Turen til Majoriaq går fra Sisimiut gennem et lavt bjergpas til en storartet udsigt ved en ganske særlig hytte, der er formet som en Ufo.

Tid: 4-5 timer op – 3-4 timer ned.
Markering: Grønne mærker og varder.

Hent og udskriv en beskrivelse i pdf format her

Inden I går af sted
Dette er en hyggelig lille overnatningstur, der for stærke vandrere godt kan gøres til en lang dagtur, men det anbefales at tage en overnatning og nyde både Ufoen og udsigten i enten midnatssol eller nordlys.

Der er ingen faciliteter i Ufoen og I skal således medbringe alt nødvendigt kogegrej selv. Der ligger dog en sø med drikkevand meget tæt på. Derudover bør I være bekendt med fjeldreglerne og forstå, at vejret omkring Sisimiut er et omskifteligt kystklima, hvor det altid er nødvendigt at medbringe ekstra tøj og proviant til en nødsituation.

Turens begyndelse
Turen begynder i Sisimiut by ved at følge hovedgaden Aqqusinersuaq mod øst enten til fods eller med bus til I når vandværket, der er den blå bygning for enden af vejen, hvor byens største område for slædehunde begynder.

Herfra har I udsigt over den åbne dal mod nord og øst, som I skal gå igennem indtil passet, som rejser sig i nordøst, på den anden side af elven, der løber ud i Ulkebugten, som er bugten ved Sisimiut.

En grusvej begynder her, hvor I også kan se en tidligere heliport til venstre, og hvor vejen drejer ned forbi en masse hundepladser med lænkede hunde. Herfra fortsætter grusvejen et godt stykke ud i fjeldet og denne del af turen er let vandret og giver ro og plads til at nyde udsigten ud over sletten og ind mod Kællingehætten og fjeldene i øst.

For enden ad grusvejen
Efter et stykke tid langs grusvejen når I på tværs af dalen og over til den nordlige fjeldvæg hvor I drejer mod vest tilbage mod Ulkebugten langs fjeldsiden.For dem, der har studeret et kort kan det virke forvirrende, men I når snart frem til et sted hvor grusvejen drejer, og der ligger en lille parkeringsplads. Herfra går en vandresti tilbage mod øst langs fjeldvæggen.

Til at begynde med følger I stien, der er markeret med grønne mærker og varder. Der kan være lidt langt mellem markeringerne men I skal som hovedregel gå langs med fjeldsiden i østlig retning, men I kan se hvordan sletten på jeres højre side – altså mod syd – breder sig ud. I midten flyder en relativt stor elv, der i øvrigt fungerer som hundeslædespor om vinteren.

Bliv på stien
Elven kommer ned fra passet, der leder over til Ufoen ved Majoriaq, og det kan for mange være fristende at droppe sporet oppe på fjeldsiden, som for nogen synes besværligt at gå i på grund af den lave kratskov. Men skinnet kan bedrage, for dem der vil skære direkte til elven, for dernede er der sumpet og vådt hele året.

Langs ruten bliver dalen langsomt smallere, mens I går op ad bakke i et pas, der populært kaldes Benbrækkeren fordi en del hundeslædekørere kommer til skade her hvert år.

Elven følges op til søen
Snart efter begynder vandreruten at følge elven, som den siden følger næsten resten af vejen op. Hældningen er overkommelig, og når I er kommet op på den anden side af det første pas møder I en stor flot sø, der bl.a. er særdeles velegnet til kaffepause og et hyggeligt hvil på en solrig plet.

Hvis stien til tider har været noget utydelig, så bliver den igen helt tydelig på den vestre side af søen, hvorimod den fuldstændig forsvinder på den anden side. Til gengæld er der ingen tvivl om vejen – bare følg elven op gennem passet. Det går op ad bakke hele vejen, men i et jævnt behageligt tempo og med en flot udsigt.

Til toppen af passet
Efter en længere opstigning virker det til, at dette er det højeste pas, men det viser sig selvfølgelig når man endelig kommer derop, at der er endnu et pas endnu højere oppe på den anden side. Vandring op ad bakke har sin charme.

Herfra er der til gengæld kun ganske kort ned af bakke til Ufoen, som tydeligt kan ses fra passet. Samtidig får I en smuk udsigt mod nord ud over fjorden Kangerlusarsuk Tulleq, der i daglig tale også kaldes Førstefjorden.

Udsigt til fjord, fjeld og hav
Men udsigten bliver endnu bedre, for vel nede ved hytten, som ganske rigtigt ligner en Ufo på sit landingsstel, er der en fantastisk 180 graders udsigt op og ned langs fjorden. Her kan I se helt ned i bunden mod øst og langt ud til Davis Strædet mod vest. Havde I planlagt en dagtur, så kan det svare sig at kigge sig om kring efter nogle bær, og hente lidt ekstra vand. Herfra har de færreste lyst til at gå lige med det samme.

Hytten er sponsoreret af Lions Club Sisimiut og har vinuder hele vvejen rundt. Sovebriksene ligger i vindueshøjde, og I kan således ligge hele natten i midnatssolen og nyde udsigten fra soveposerne.

Hjem igen
Turen tilbage er den samme rute i modsat retning. Har I svært ved at forlade udsigten til fjorden, så kan I dog snart begynde at nyde Kællingehætten, der fra passet og hjem rejser sig stadigt højere foran jer hele vejen.

Er I stedkendte, selvstændige og velforberedte vandrere, der har god forståelse for brugen af kort og kompas, eller har I aftalt en tur med en lokal guide, så kan det være en oplevelse af tage en højere rute mod vest fra omkring punkt 372 i passet opover i retning af punkt 646 mod vest.

Herfra er det muligt at gå i højfjeldet både til Punkt 554 og videre til Præstefjeldet inden I går sydover tilbage til Sisimiut, men det skal understreges, at denne tur kræver forberedelse, erfaring og lokalt kendskab.

De fleste vælger den samme hjemvej som udvejen, og får på den måde lov at opleve det smukke pas og den imponerende udsigt til Kællingehætten.

God tur!