Arctic Circle Trail

Den følgende turbeskrivelse af Arctic Circle Trail kan også hentes og udskrives som pdf ved at klikke her.

Klik her for at se GPS koordinaterne på hytterne langs vandreruten

Klik her for at se placeringen af den nye bro (2007) over Oles Lakseelv/Itinneq

Klik her, hvis du vil vide mere om turen forbi og overnatning i bygden Sarfannguit

Læs i øvrigt også fjeldreglerne her


Før I begiver jer af sted

Arctic Circle Trail fra Kangerlussuaq til Sisimiut er den klassiske vandrerute i Grønland og for garvede vandrere venter en storslået oplevelse forude.

Vi har her valgt at beskrive ruten med udgangspunkt i Kangerlussuaq, hvor landets største internationale lufthavn ligger. Herfra begynder de fleste vandrere turen, men I kan lige så vel begynde i Sisimiut og gå østover langs polarcirkelen.

Selve ruten bugter sig gennem et omskifteligt landskab, fra de afrundede morænefjelde og det tørre indland ved Kangerlussuaq til det kuperede terræn med høje fjelde og kystklima nær Sisimiut. Det er en anstrengende vandretur på godt 165 km, og I bør ikke begive jer af sted medmindre I har forberedt jer godt hjemmefra.

Mellem mellem de to bosteder er der ni hytter som frit kan benyttes. Det anbefales dog at medtage telt, eftersom hytterne ikke kan reserveres og derfor ikke har pladsgaranti. Desuden vil der for nogle vandrere være mere end en dagsmarch mellem hytterne, og da vejret skifter hurtigt i hele Arctic Circle Region, så er teltet en sikker makker undervejs.
 
Sommeren og det tidligere efterår er de bedste årstider på ruten. På Arctic Circle Trail vandrer i nord for polarcirkelen og i højsommeren er det lyst hele døgnet, så det er aldrig svært at se rutens stenvarder, der er afmærkede med røde halvcirkler.

Vi har valgt ikke at inddele turen i egentlige dagsetaper, da det afhænger af jeres træning, kondition, evner og tid, hvor langt i går hver dag. Nogle gennemfører turen på en uge, men 10-12 dage er den almindelige tid på Arctic Circle Trail, hvis der skal være plads til overliggerdage i dårligt vejr, en afstikker eller to undervejs, og et behageligt tempo, hvor I også har tid til at opleve den arktiske fjeldverden omkring jer.

Beskrivelsen af ruten er samtidig ikke en udtømmende beskrivelse, og udgør ikke en selvstændig rejseguide. I har altid brug for solid forberedelse, et vandrekort, et kompas og god viden om, hvordan begge dele bruges.

En turbeskrivelse kan altid kun give et fingerpeg om de faktiske forhold. Is og sne kan besvære rejsen, elve kan vokse i regnvejr og vejret skifter hurtigt og kræver gode navigationsevner. Tag fjeldet alvorligt – det gør turen til en større oplevelse.

Her starter turen
En del vandrere vælger at tage en dagsmarch fra Kangerlussuaq langs grusvejen til Kangerlussuaq havn, hvor den egentlige sti begynder. Andre hyrer en lokal taxa eller turoperatør til at køre dette stykke ud til en anden grusvej, hvorfra vandringen begynder med, at man passerer forskningsstationen Kelly Ville og fortsætter op til et stort betonfundament på en bakketop.

Her starter selve The Arctic Circle Trail til Sisimiut. Den første varde er placeret tæt ved en ganske tydelig sti, som har retning mod Hundesøen.

Husk at fylde drikkeflaskerne med vand inden starten da Tarajornitsut-søerne er saltholdige. Har I glemt vand, så kan drikkedunkene fyldes op ved den første sø lige efter Kelly Ville. Men pas på de små søer og tag helst drikkevand fra de store søer eller fra de små elve, hvor vanduskiftningen er større og vandet iltes bedre. Det er vigtigt, at I medbringer drikkeflasker, da det kan være et stykke vej imellem godt drikkevand især længst mod øst på ruten.

Lige før Hundesøen drejer vandreruten mod syd, væk fra stien som benyttes af rensdyrjægere. Man passerer tæt forbi en tidligere campingvogn, som er afmærket på kortet. Herfra går man syd om Hundesøen og videre syd om Limnæasøen.

Stien er ikke så tydelig her, men følg varderne og efterhånden vil stien blive synlig igen. Området her kan være myggerigt og varmt, især i højsommeren, men til gengæld har I på det store flade område her gode chancer for at se rensdyr. Islom yngler i søerne, hvor I ofte både kan høre og se dem, og kan I få øjnene fra rensdyrene, så er det flotte store fugle, som er værd at iagttage.

Ved starten af den lange sø efter Limnæasø begynder opstigningen stille og roligt mod sydvest. I kommer op til et fladt stykke, hvorfra I går mod vest og følger varderne opad. I kan også vælge ikke at vandre helt oppe ved varderne, men tættere på søerne, men terrænet her er mere blødt og ikke helt så godt at gå på.

I vandrer dernæst nord om de to små søer og ned mod den på kortet afmærkede teltplads. Der er rimeligt gode stier ned til den afmærkede teltplads ved Qarlissuit-søen, hvor en mindre elv skal krydses. Lige før elven kan terrænet være sumpet, men selve mellem de to søer er ret smal. Alt efter vandmængden kan det dog være nødvendigt at tage både støvler og bukser af, da løbet kan være dybt og aflangt.

Når I er kommet over elven følger I stien syd om langs søen et kort stykke, hvorefter I drejer væk fra søen, følger stie og varderne opad, syd om en fjeldknold og fortsætter af sporet, som dog forsvinder af og til. Det synlige spor kommer igen "slugten", og denne del af ruten er tydeligt afmærket med varder.

Senere går det opad igen. Når I kommer op på toppen af fjeldet er en flotte udsigt til mod fjeldene og Qardlissuit-søen, som I tidligere passerede, værd at standse op for at nyde. Herfra kan I mod sydvest desuden se lidt af den 30 km lange sø Amitsorssuaq som I snart skal vandre langs med.

Så begynder nedstigningen. Det går lidt ned og op, men ved et sted, hvor I kan se Qardlissuit-søen, ud for den største af 2 øer, skal I gå ned mod bredden af søen, selv om I allerede går på en god sti. Herfra vil i komme ned til søen, hvor der går en anden sti.

Hvor søen slutter går I gennem et smalt pas og følger stien nedefter. Efter et kort stykke vil I kunne se elven og hytten for enden af den store sø. Herfra er det lige ned til hytten, hvor der også er muligheder for at telte.

Hvis I er heldige er der kanoer på søen ved hytten. Disse kan benyttes til en hyggetur i aftensolen, men vær opmærksom på, at der kan opstå kraftige og pludselige vindstød langs søen søen, og I bør sejle tæt på land. Rundt langs bredden går desuden en god sti syd om den lange sø og hele vejen rundt.

Fra hytten fortsætter Arctic Circle Trail mod Sisimiut. Et stykke vej fra Amitsorssuaq-hytten møder I en stor blokmark. Pas på hvor I sætter fødderne og husk at tage hensyn til rygsækhøjden, så den ikke fanger de store sten.

Kort derefter kommer den næste blokmark, der krydses ligesom den første. Dernæst følges stien, som går op over et mindre næs til sandstranden, hvor der er gode teltpladser.

Er I ikke til blokmarker kan I eventuelt gå bagom fjeldknoldene indtil I kommer ned på sandstranden, før det store næs mod vest.

Derfra begynder stien at skråne op mod sydvest lige før fjeldknolden og bagom denne og fører stien igen mod Amitsorssuaq igen, og langs Amitsorssuaq er stien god og synlig. Ca. 4 kilometer før afslutningen af Amitsorsuaq er ligger det tidligere Kanocenter, der er en stor hytte med plads til mange mennesker

Der hvor Amitsorssuaq slutter er det bedste sted at krydse elven, da terrænet på den modsatte side er mere farbart. Krydsningen kan gøres uden at få våde fødder, og I fortsætter så et kort stykke inden elven krydses igen, og vandringen nu følger det flade landskab.

Terrænet er lidt sumpet ind i mellem, og omkring 2-3 kilometer fra Amitsorssuaq drejer I mod vest og følger stien ned mod Taserssuaq-søen. Nogle steder er det blødt at gå, og hvis ikke allerede fodsålerne og anklerne lade mærke på sig, så kommer det for de fleste i denne slags terræn.

Når I er ved at være ved Taserssuaq-søen vil I kunne se en varde, der ligger lidt højt mod vest. I behøver ikke at gå op til varden, men kan med fordel runde fjeldknolden tættere ved søen, hvor der er flere gode rensdyrstier at følge.

Efter rundingen af fjeldet går stien opad og tværs over næsset, hvor der på kortet er angivet en teltplads. Herfra skal I ned på den anden side til sandstranden, hvor der også er gode teltpladser. Sørg for at fylde drikkeflaskerne op her, da der det næste stykke vej kan være et stykke vej langt til drikkevand.

Nu går I på det flade område stik vest og indtil I fanger fjeldet, hvor der er en varde, før en udmærket sti fortsætter opad med flere varder. Herfra starter opstigningen ad en god sti som er godt afmærket. Oppe fra ca. 350 meters højde begynder nedstigningen igen, og nede ved søerne kan I igen fylde op med drikkevand.

Inden da kan I fra toppen man nyde den omtrent 40 kilometer lange sø Taserssuaq og når vejret er klart ses også de flotte fjelde på nordsiden af søen.

Efter et stykke tids vandring vil I kunne se turisthytten nær Ikkarlluttoqsøen, men pas på ikke at undervurdere de lange afstande i fjeldet. I er endnu et godt stykke vej fra hytten, men til gengæld er stien ned mod hytten rimeligt godt, og på den anden side af hytten kan I gå opad mod nord ved at følge de gode stier og varder.

Når I kommer helt op til kvoten på 448 meter er der en meget flot udsigt mod Oles Lakseelv og herfra går  turen nedad igen med gode varder at følge. Fra toppen inden nedstigningen kan I også danne jer et indtryk af, hvilken rute I skal gå mod den store elv. Husk så at fylde drikkeflaskerne op inden nedturen starter, og gå nu ad en elafmærket rute ned til dalen. I dalen er der dog ingen varder på grund af manglende sten. Godt, at man har et vandrekort og måske endda en dygtig guide!

Når man har set nordsiden af elven på kortet ved man nogenlunde hvad der skal stiles efter for at krydse elven. Varden I sigter efter ligger imellem to søer, og før fjeldet nord for elven kan I finde varden på sydsiden af elven. På vejen til elven er terrænet sumpet og blødt, men i de nærliggende pilekrat er der mere tørt og bedre at gå.

Fra varden kan I vælge at vade over elven. Eller I kan vælge broen! Vælger I at vade er det bedre at gå fra varden højere op mod søen langs elven indtil I 50 til 100 meter fra varden finder et smal sted hvor elven løber hurtigt. Her går I over, og ved normal vandstand går strømmen jer ikke til over knæet. Men husk at se jer for. Vandet er koldt og efter regnvejr og ved snesmeltning kan selv et mindre vandløb blive en livsfarlig strøm.

Der er kommet en bro i 2007, og I finder den noget længere nede ad Oles Lakseelv. Broen er ikke indtegnet på de nuværende vandrekort, men i den sidste hytte på hver side af elven hænger et kort med opdateret information om broens placering. Vælger I broen skal I gå mod nord på den anden side for at fange stien igen.

Klik her for at se placeringen af den nye bro (2007) over Oles Lakseelv/Itinneq

På den ande side af elven fortsætter I helt over til fjeldvæggen, hvor der er en god sti man kan følge. På den anden side af varden går stien lidt mere lige ud, væk fra kanten af fjeldet. Et stykke tid herefter kan I gå over til fjeldvæggen igen og finde stien, som I følger til I har passeret et stykke fjeld med en varde.

Her kommer stien igen og I kan følge den hele vejen opad langs fjeldvæggen mod sydvest. Der hvor I kan se se stien dreje mod nord er der en varde. Følg stien langs med  og rundt om fjeldet mod nord og snart efter kan I se en turisthytte, som er opført efter at det nuværende vandrekort blev trykt. Men hytten er virkelig nok!

Efter hytten går I mod nord, hvor I møder endnu en elv, som skal krydses. Man kan tage skoene af og gå mod varden, som ligger på en lille fjeldknold på den modsatte side af elven, eller man kan gå lidt højere op og springe fra sten til sten for at komme over. Husk at fylde drikkeflaskerne med koldt og klart arktisk vand.

Derefter fortsætter I over til varden og følger stien opad, hvor der er varder at følge. Stien er ret stejl, men ikke så anstrengende da underlaget er godt og nedtrådt.

Følg stien mod 290-søen, som ligger mod nord, Når I kommer op på det sidste heroppe fjeld drejer ruten og varderne mod vest, og herfra kan I nyde den flotte udsigt. Det er et flot syn. Og omkring jer ser I et godt jagtområde, hvor rensdyrjægerne ofte kommer i jagtsæsonen omkring august og september.

Herfra fortsætter Arctic Circle Trail på fjeldryggen indtil selve ryggen går nedefter. Varderne angiver stien først lidt sydligt og derefter mod vest, før I kommer helt ned til den store sø (syd for punktet 407). Inden I kommer helt ned er der en lille sø, hvor det er godt at slå sit telt op.
 
Nede ved den store sø syd for punkt 407 vandrer I syd om, og her er der en god sti at følge. Efter søen kommer en sti oppe fra højderne og den følges nu mod den lange sø. Alternativt kan I også gå direkte ud langs den store sø og over mod den lange sø forbi den på kortet angivne teltplads.
 
Der er varder at følge ned mod den lange sø. I starten er der meget høje pilebuske, men tættere ved søen er der en god sti. Efter vandringen langs søen drejer vandreruten mod syd, et stykke før den brede elv, som I først ser når I går højere op.

Kort efter går ruten igen nedad mod en anden sø. Den sø vandres der syd om, hvorefter stien følges tæt på fjeldet, som I runder. Snart efter kan i mod vest se den lille hytte, som er opført på en fjeldknold. Denne hytte er vist på vandrekortet, og er et hyggeligt sted at overnatte, men den har dog et stykke vej til vand.

Nord for denne mindre hytte er der efter vandrekortet blev trykt opført en ny, stor turisthytte, som er ligger ved bredden af søen, omtrent en kilometer fra din mindre hytter. Her er en flot udsigt ud over søen, hvor der ofte er islom.

Når I starter fra turisthytterne går I mod nord til dér, hvor elven løber ud af søen. Ved krydsning af elven er det tilrådeligt at tage skoene af, men man kan også passere elven lidt længere fra søen ved at springe fra sten til sten. Samtidig er dette et godt sted at fylde drikkeflaskerne.

Langs søen følges stien tæt på søbredden, og lidt før søens afslutning stiger terrænet op mod en lille elv. Stien er nogle steder ikke så tydelig, men varderne viser vej.

Fremme ved den lille sø, som elven afvander, går I nord om søen, tæt ved den stejle fjeldside. Dette forsætter I med et langt stykke. Stien her er god men kuperet.

På et tidspunkt skal I følge varderne lidt mere mod syd, væk fra en rensdyrsti I er på. Før terrænet falder igen er der en flot udsigt ned igennem dalen, hvortil en sti fører helt til bunden, og da landskabet falder jævnt, er nedstigningen forholdsvis nem.

Nede i dalen følges stien på nordsiden af elven. Når I går på stien vil I snart se en lille hytte – og efter knækket, som ligger lidt tæt ved en sø, kan man have held med at fiske efter fjeldørred.

Heller ikke denne hytte er på vandrekortet, da den først er placeret efter kortet blev produceret. Efter hytten, hvor elven løber fra den