Bosteder

Livet ved polarcirkelen på Grønlands vestkyst har skabt en række specielle oplevelser, som besøgende nyder godt af, hvor end i regionen de kommer.

Arctic Circle Regions fire vidt forskellige bosteder kan hver især tilbyde storslået arktisk natur og en mangfoldighed af aktiviteter.

Klik på Kangerlussuaq, hvis du vil vide mere om Grønlands største bygd, hvor den internationale lufthavn bringer dig let og hurtigt til en verden, hvor indlandsisen, moskusokserne og oplevelserne på hundeslæder og snescootere har skabt en unik destination i Arctic Circle Region.

Klik på Sisimiut, hvis du vil vide mere om regionens største by, hvor fjeldørredfiskeri, hundeslæder, vandreture og meget mere præger et samfund af driftige iværksættere, der samtidig har alle de faciliteter, som Arctic Circle Regions hovedby har brug for.

Klik på Itilleq for at lære mere om en Grønlandsk bygd lige på polarcirkelen, hvor livet i skærgården under de imponerende Troldfjelde præges af nærværet til havet og afhængigheden af fangst og fiskeri. Her får du lokalkultur og imponerende natur så det batter.

Klik på Sarfannguit hvis du vil læse om bygden mellem fjordene Amerlog og Ikertooq, der er fremtidens centrum for vandrere på Arctic Circle Trail, og hvor du kan opleve fiskeriets kulturelle betydning for de grønlandske bygder.